Vi har tit kørt forbi The SOS Children's Village (eller SOS Børnebyen) her i Mombasa, og Sofie og jeg har længe gerne ville derind. For to dage siden besluttede vi os derfor for at tage derhen. Vi var meget i tvivl om, vi godt kunne komme ind, men vores fantastiske chauffør, James, snakkede lidt Swahili med vagten - og ind kom vi.
På hovedkontoret snakkede vi med en sekretær, der hentede hende, som var ansvarlig for forholdet mellem sponsor og barn. Af hensyn til børnenes privatliv måtte vi ingen billeder tage.
Som de fleste kenyanere var hun utrolig flink - og sjov! Hun viste os rundt i hele "byen" og fortalte os, hvordan det hele fungerede. Der er i øjeblikket 12 huse, hvor der i hvert hus bor én SOS-mor samt 10 SOS-børn i alderen 9 måneder til 15 år. De fungerer akkurat som familier og for at være ærlig, kunne man ikke mærke forskel; børnene elsker deres SOS-mor, som havde hun været deres biologiske mor.
Også søskendeforholdet mellem børnene er bemærkelsesværdigt; de ser efter hinanden som biologiske søskende ville have gjort; leger, pjatter og driller.
Når børnene er 15-18 år bliver de flyttet over i en anden afdeling, der hedder Youth Homes, hvor de stille og roligt lærer at klare dem selv.
De i gang med at renovere alle "Family Homes", og det ser meget lovende ud! Derudover er de ved at bygge endnu tre huse, så de kan tage endnu flere børn ind. Efter skyderierne i forbindelse med det kenyanske valg er mange børn desværre blevet forældreløse. Det virker absurd, at dét, der burde være demokratisk og føre til udvikling i et land, ender med, at børn bliver efterladt på gaden uden hverken en mor eller far...
Børnene i landsbyen har mange forskellige baggrunde; hvor nogles forældre er døde af AIDS, er andre blevet efterladt på gaden som helt små. Én ting har de dog tilfælles; de har alle en trist baggrund, men en lys fremtid!
Takket være sponsorere over hele verden har børnene nu en familie, får mad hver dag og får en uddannelse. Vi mødte en 18-årig dreng, James, der gik på universitet i Ghana. Han var forældreløs, men grundet Børnebyen har han en lovende fremtid foran sig.
Vi fik dog lov til at tage et par billeder af en 15-årig pige og hendes 9-måneder gamle SOS-bror. Pigen er lige startet på en international skole i Ghana, men var hjemme på ferie. Den lille dreng blev fundet på gaden i april. Han var ikke andet end skind og ben, men det ser man ingen spor af i dag!
Det var alt i alt en utrolig god oplevelse, mest af alt, fordi man nu kan lukke munden på alle de mennesker, der siger: "Pengene når jo alligevel ikke derned..."
JO! Pengene når herned. Problemet er nok nærmere, at du er nærig. De fleste i Danmark kan undvære 7 kroner om dagen, hvilket er alt, hvad det koster at sponsorere et barn i en af børnebyerne. For 7 kroner om dagen giver man et barn et nyt liv og håb for fremtiden! Hvis ikke man kan undvære det, så skulle man måske tænke over sin egen tilværelse en ekstra gang.
... Ditte
So true søde!
SvarSlet